Gå til indholdet
Er påstand om "forældrefremmedgørelse" en sikker vinder?
Det florerer fortsat, at hvis en forælder i en familieretslig sag fremsætter påstand om at være udsat for “forældrefremmedgørelse” da øges sandsynligheden for at sagen “vindes”.
Ofte ses påstanden, at mødre taber sager (eller bliver utrygge) alene fordi fædre fremsætter påstand om “forældrefremmedgørelse” – alene eller som en del af andre påstande i sagen.
På den vis anlægges et kønnet perspektiv, der ikke giver plads til hvorledes det forholder sig i sager med homoseksuelle forældre.
Indholdsfortegnelse
Når man skal forholde sig til hvorvidt påstand om “forældrefremmedgørelse” bevirker en større sandsynlighed for at vinde en sag, er det nødvendigt at erindre at mange af de udsagn som indgår i artikler er spekulative; der findes ikke evidens for herfor.
Ligeledes skal man erindre at psykisk vold i mange lande ikke var eller er omfattet af straffeloven.
Hvis man tilgår “forældrefremmedgørende adfærd” på en vis der sidestiller denne med eksempelvis stalking, der heller ikke er en psykiatrisk diagnose, handler det om den skadesvirkning den udøvende part påfører ofret, som i dette tilfælde er både barn og en forælder.
Canadisk studie
Et studie publiceret i 2024 gennemgik 200 anonymiserede canadiske samværssager hvori påstand om “forældrefremmedgørelse” indgik og sammenholdt disse med udfaldet af sager med samme karakteristika, men uden at begrebet fandt anvendelse.
Man fandt at brugen af begrebet ikke havde indflydelse på rettens tilgang eller afgørelserne – og at det var i øvrigt i relativt begrænset omfang at begrebet fandt vej til sagens beskrivelse.
Anvendelse af “forældrefremmedgørelse” er ikke en magisk påstand, der indebærer fordele for den part, der fremsætter påstand herom.
Kilde
(2024.07.24) The illusory correlation between parental alienation and other forms of family violence
Link: Klik her
Amerikansk studie
Et amerikansk studie fra 2020 fandt at mor i færre tilfælde fik medhold i sager, hvis der var fremsat påstand om “forældrefremmedførelse” af far.
Justitsministeriet finansierede undersøgelse mere end 4.000 sager over en 10-årig periode og fandt, at domstolene troede på anklager om kvinders misbrug i omkring 40 procent af sagerne, uden at der forelå anklager om fremmedgørelse. Når en mand påstod fremmedgørelse, faldt dette tal til 23 procent. Sådanne påstande fordoblede også omtrent sandsynligheden for, at en kvinde ville miste forældremyndigheden.
Studiet adresserede ikke samtidige lovgivningsmæssige forandringer, udvidelse af voldsbegreber eller forandringer i grundighed i selve sagsafdækningen.
Joan S. Meier, der er velkendt indenfor bekæmpelse af vold mod kvinder var hovedansvarlig.
(2019) Child Custody Outcomes in Cases Involving Parental Alienation and Abuse Allegations
Link: Klik her
Kampen om definitionsretten
At definere “forældrefremmedgørelse” har været en kamp igennem årtier – på samme vis som modstanden imod begrebet uanset variant.
Læs mere: Klik her
Omfang og hvornår
Hvor mange der oplever at kontakten er blevet afbrudt – og hvornår adfærden der fører til kontaktbruddet ses …
Læs mere: Klik her