Gå til indholdet
Vold i barndomshjemmet vs. partnervold - er der en sammenhæng?
Der er betydelig interesse for sammenhænge mellem hvorledes negative erfaringer fra barndommen påvirker voksenlivet – og overførbarheden generationer imellem.
En række interesseorgansationer har valgt at tage kønsbrillerne på i bestræbelserne på at adressere forskellige problemstillinger. Desværre synes der i den forbindelse forsøg på at ansvarsforskydning, hvilket afspejler sig i de tiltag man advokerer for, der således ikke bidrager til problemløsning i tilstrækkeligt omfang.
Derfor synes det nødvendigt også at kigge nærmere herpå, idet disse omstændigheder påvirker lovgivning og tilrettelæggelse af det familieretslige system og omgivende indsatser.
Indholdsfortegnelse
Lev Uden Vold: "Vold gennem livet. En undersøgelse af sammenhænge mellem vold i barndomshjemmet og partnervold i voksenlivet"
Rapport: “Vold gennem livet. En undersøgelse af sammenhænge mellem vold i barndomshjemmet og partnervold i voksenlivet”
Viser rapport og undersøgelse reelt det som konkluderes?
Der synes at være tvivl om undersøgelsens konklusionerne er retvisende
Når man nærlæser metodedesignet skabes der tvivl om rapportens fund og konklusioner er retvisende.
Om metodedesign:
Nærlæsning af Metodedesignet bag Vold i Danmark 2021.
Når man nærlæser metoderapporten er der nogle forhold der springer i øjnene:
“… og i nogle tilfælde tager spørgsmålene afsæt i validerede spørgeskemaer. I nogle tilfælde er spørgsmålene og svarkategorierne, justeret så de passer til den danske kontekst og/eller til rammerne for spørgeskemaundersøgelsen fx i forhold antal datapunkter. Det er fx en sammenlægning af flere underspørgsmål til færre spørgsmål og en sammenlægning af flere svarmuligheder til færre svarmuligheder.”
Kommentar: Fra spørgeundersøgelser blandt unge har det vist sig, at drenge ikke svarede positivt på spørgsmål om det at have været udsat for psykisk vold, men hvis det blev eksemplificeret hvorledes den psykiske vold kunne have været udøvet, da svarede flere drenge end piger positivt på spørgsmålet. Det er således bekymrende at man har valgt at sammenlægge underspørgsmål såvel som svarmuligheder.
Tabel 2: Operationalisering af spørgsmål om omsorgssvigt
Passivt følelsesmæssigt omsorgssvigt
Spgm. 1: “NKVTS 2021 var ikke gennemført på tidspunktet for dataindsamlingen, hvorfor vi ikke har haft mulighed for at drage på erfaringer fra, hvordan spørgsmålet har fungeret i praksis”
Spgm. 2: “NKVTS 2021 (Modificeret til to kategorier)”
Kommentar: Man anvender en reference, man ikke kender validiteten af.
Tabel 3: Operationalisering af spørgsmål om relationel afhængighed (indikation for magtulighed).
Ingen af de fire forhold handler om uligheden i “retten til børnene”
Det er bemærkelsesværdigt når man
– ved fra spansk studie, at ligestilling af forældrene som udgangspunkt reducerede partnervold og -drab med 50%-69%,
– ved at status som bopælsforældre kan medføre en forskel på disponibelt nettobeløb på knap 9.700 kr./måned ifht. at blive samværsforælder
– ved at 86% af bopælsforældre er mødre
– ved at kun ca. 28% af fædre, der ønsker ligeværdige samværsordninger imødekommes ifm. retslige afgørelser
Kommentar: Et af forholdene handler om det at have været gravid indenfor det seneste år, hvilket øger omfanget af kvindelige respondenter. Det kan skævvride den kønsmæssige fordeling på en ikke repræsentativ vis, sammenholdt med SEXUS undersøgelsen der viste at 4% af kvinder aktuelt var i voldeligt forholdt, mens det samme gjaldt for 7% af mænd.
Der vil være en overrepræsentation af kvinder, der oplever sig genkendt i temaets spørgsmål alene på grund af valg og formulering af disse.
Kommentar: Målet med at spørgsmålene skulle kunne afdække magtforholdet mellem partnerne og voldens kontekst synes ikke opfyldt. Dette har betydning for senere konklusioner.
Tabel 4: Operationalisering af spørgsmål om effekt af vold.
Kommentar: På samme vis vil der være en overrepræsentation af kvinder, der oplever sig genkendt i temaet grundet valg af de tre spørgsmål samt forklaringer hertil.
Pilottest og validering af spørgeskemaet:
Det anføres at man i forbindelse med processen udvalgte 51 personer at følge op på, men ikke ud fra hvilke kriterier dette er sket.
Kommentar: Den manglende randomisering undrer.
(2023) Metodedesignet bag Vold i Danmark 2021
Link: Klik her
Lev Uden Vold: Går vold i arv?
Går vold i arv? En kvalitativ undersøgelse af betydningen af vold i opvæksten for familielivet som voksen
Denne del af Lev Uden Volds undersøgelse baserer sig på kun 16 kvalitative interviews
Lev Uden Vold skriver “Særligt for de knap ti procent af befolkningen, som har været udsat for flere former for vold af deres forældre, er risikoen for at opleve partnervold i voksenlivet forøget.”
Her skal man huske at undersøgelsen statistisk set ikke repræsentativ, uden at dette forhold ændrer ved at den enkelte fortælling er meget trist.
Hvorledes de 16 kvalitative interviews er udvalgt fremgår ikke af undersøgelsen. Er de håndplukket ud fra givne kriterier? Hvilke?
Undersøgelsen opsummerer således:
“Magtrelationer og magthierarkier i interviewpersonernes opvækstfamilier har både formet og været formet af voldsmønsteret. I hovedparten af familierne har faderen været den primære voldsudøver, og her har øvrige familiemedlemmer frygtet og tilpasset sig faderen. I andre familier har moderen haft en understøttende funktion i forhold til faderens vold. I enkelte familier har moderen eller en stedmor været den dominerende og voldsudøvende, mens nogle familier har været præget af, at alle familiemedlemmer brugte vold. Undersøgelsen viser således, at der er et kønnet mønster i magtforholdene, da det typisk er faderen, der har været den primære voldsudøver. Undersøgelsen viser dog også, at både mor, far og børn kan bruge og være udsat for vold samtidig, ligesom magtrelationerne kan udvikle sig over tid. “
Kommentar: Opsummeringen synes bygget på et spinkelt datagrundlag og usikkert metodevalg jævnfør gennemgangen ovenfor og samtidig er afviger vægtningen signifikant fra hvad nationale såvel som internationale voldsundersøgelser har fundet.
(2023) Går vold i arv? En kvalitativ undersøgelse af betydningen af vold i opvæksten for familielivet som voksen
Link: Klik her
Nationale handlingsplaner:
Aktuelt er der en lang række organisationer, der agiterer for udarbejdelse af en national handlingsplan for vold mod børn, hvilket i sig selv synes sympatisk. Men afsættet er ovennævnte undersøgelse/rapport fra Lev Uden Vold, der dels synes at have en kønsmæssig slagside, dels overdriver omfanget.
Det overskygger også at man allerede ved at kommunerne ikke løfter behandlingsansvaret for 2/3 af de børn, der efter udredning af børnehus vurderes at have behov herfor.
Når man samtidig ved at andre nationale handlingsplaner mod partnervold, selvmord etc. udelader et af de mest effektive forebyggelsesredskaber, ligestilling af forældrene som udgangspunkt, er det bekymrende hvis endnu en handlingsplan skulle finde vej forankret i et så spinkelt udgangspunkt.
Det stiller også spørgsmålstegn ved om Lev Uden Vold er et reelt nationalt videnscenter på voldsområdet. Der synes fortsat at være tunge interessemæssige skygger fra kredsen af stiftere; LOKK, Danner, Mandecentret, Mødrehjælpen og Dialog mod Vold – uden at Socialstyrelsen reagerer herpå.
Artikler:
17 organisationer: Børn arver vold fra deres forældre
Link: Klik her
Red Barnet: Lov om psykisk vold beskytter ikke børn godt nok
Link: Klik her
Red Barnet: Handleplan mod vold
Link: Klik her
Lev Uden Vold: Vold gennem livet
Vold gennem livet En undersøgelse af sammenhænge mellem vold i barndomshjemmet og partnervold i voksenlivet
Gennemgang følger
(2023) Vold gennem livet: En undersøgelse af sammenhænge mellem vold i barndomshjemmet og partnervold i voksenlivet
Link: Klik her
Introduktion til “Vold gennem livet: En undersøgelse af sammenhænge mellem vold i barndomshjemmet og partnervold i voksenlivet”
Link: Klik her
Polyviktimisering
I undersøgelse fra 2022 baseret på sydkoreanske data, finder man i lighed med Lev Uden Volds undersøgelse, at der er risiko for at en opvækst præget af vold overføres adfærdsmæssigt til voksenlivet.
Man fandt at voksne, der i barndommen havde været udsat for multiple former for vold/misrøgt/omsorgssvigt/overgreb (polyviktimisering) var mere tilbøjelige til at udøve vold mod partner såvel som børnemishandling.
Man fandt at:
– 15,11% af mænd i barndommen var blev udsat for polyviktimisering
– 10,23% af kvinder i barndommen var blev udsat for polyviktimisering
– at polyviktimisering i barndommen af kvinder, øgede sandsynligheden for reviktimisering i voksenlivet.
(2022) The Association Between Polyvictimization in Childhood and Intimate Partner Violence and Child Abuse in Adulthood
Link: Klik her
Særligt mødre er vigtige for at bryde negative mønstre i generationelle overførsler
På baggrund af et longitudinelt studie fandt man at sandsynligheden for at bryde arven fra negative oplevelser (ACE) i barndommen og den nedarvede risiko for gentagelse var forbundet med:
1) Lavere niveauer af dysfunktionel moderlig forældreadfærd i den tidlige barndom var forbundet med forbedringer i ACE-gruppestatus hos nye voksne
2) Højere socioøkonomisk status hos mødre var forbundet med en reduceret sandsynlighed for forværring.
(2025) The transgenerational cycle of adverse childhood experiences: transmission and familial factors for intervention
Link: Klik her
Studiet omtales også i denne artikel: Klik her
Andre studier vedrørende tværgenerationelle problematikker:
(2021) Intergenerational Associations between Parents’ and Children’s Adverse Childhood Experience Scores
Link: Klik her
(2021) Association between Maternal Adverse Childhood Experiences and Risk of Post-traumatic Stress Disorder in the Offspring
Link: Klik her
Adverse Childhood Experiences (ACE)
(1998) The Adverse Childhood Experiences (ACE) Study
Link: Klik her
About the CDC-Kaiser ACE Study
Link: Klik her